Vaccinationer Kenya
Kenya
Vacciner til Kenya
Hvilke vacciner anbefales til Kenya?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Kenya. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Afrika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Kenya
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Vaccination mod gul feber kommer på tale til mange rejsende og er et krav, hvis man ankommer fra et land med gul feber. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som findes i Kenya. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Risiko i Kenya
Der forekommer gul feber i Kenya og vaccination anbefales til alle rejsende over 9-måneders-alderen, undtagen til rejsende, som kun opholder sig i følgende områder: hele Nordøstprovinsen; staterne Kilifi, Kwale, Lamu, Malindi og Tanariver i Coastal-provinsen samt i byerne Nairobi og Mombasa. Vaccination kan dog stadig komme på tale til disse områder, f.eks. ved langvarig rejse, intens udsættelse for myg eller dårlig mulighed for at beskytte sig mod myg. Se kort over områder med gul feber i Kenya her.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Der er ikke krav om bevis ved rejser direkte fra Europa.
Malaria Kenya
Er der malaria i Kenya?
Områder med risiko for malaria
Der er risiko for malaria hele året i hele landet under 2.500 meters højde. Der er normalt ingen malaria i hovedstaden Nairobi. Se kort over malariaområder i Kenya her.
Forebyggelse af malaria
De fleste rejsende til Kenya bør tage forebyggende piller mod malaria. Man bør derudover altid beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin samt sove under imprægneret myggenet. Har man feber under eller efter ophold i malariaområde, skal man søge læge.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Kenya
Dengue i Kenya
Per 26. august 2026 er der registreret ca. 1.678 tilfælde af denguefeber i Garissa og Wajir counties (ca. 1.583 i Garissa og 95 laboratoriebekræftede i Wajir) og fem mistænkte dødsfald, alle i Garissa.
Anbefalinger
Særlig opmærksomhed på myggestikprofylakse hele døgnet. Overvej denguevaccination, især ved længere ophold, højrisikoområder eller tidligere dengue.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Kenya
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Kenya.
Vand og mad
Drik ikke hanevand. Brug kun flaskevand med ubrudt forsegling eller kogt vand, og undgå isterninger, medmindre de er fremstillet af rent vand. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.
Andre sygdomme
Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). Der er risiko for zikavirus – gravide bør udskyde ikke-nødvendige rejser. MERS-CoV er rapporteret i landet. Undgå kontakt med kameler, og undgå rå kamelmælk og kamelprodukter. Undgå kontakt med herreløse dyr, især hunde. Søg læge ved bid, krads eller slik, også selvom såret ser trivielt ud. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge.
Klima og vejr
Kenya ligger i et område med tektonisk aktivitet, og der kan komme rystelser. Følg lokale anvisninger.
Trafik og ulykker
Kørselsstandarden er ofte dårlig, og færdselsulykker er hyppige. Der er risiko for køretøjskriminalitet, især på hovedveje. Undgå kørsel i mørke. Brug sikkerhedssele og hjelm, og vælg pålidelige transportører.
Sikkerhed
Voldelig kriminalitet, røveri og bilkup forekommer, især i de store byer og på hovedveje. Gå ikke alene i øde områder, heller ikke om dagen. Hav altid billed-ID på dig. Tag ikke billeder af officielle bygninger eller lufthavne. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt. Klæd dig anstændigt uden for turistområder ved kysten.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet anbefaler at være ekstra forsigtig i hele Kenya og fraråder rejse til nogle områder. Hold dig orienteret i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Kenya og tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Nairobi. Lokalt alarmnummer: 999.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

