Vaccination mod stivkrampe

Stivkrampe

Stivkrampe (tetanus) er en alvorlig bakterieinfektion. Bakterien findes i jord og støv og kan trænge ind i kroppen via selv små sår. I Danmark er de fleste vaccineret som børn. Herefter gives en booster-vaccination hvert 10 år. Som regel gives en booster-vaccine, der også dækker for difteri.

Book tid
Vaccination mod stivkrampe. Tegnet illustration af stivkrampe med flot rødt farveelement.

Stivkrampe og stivkrampevaccine

Spørgsmål og svar

Nedenfor hyppige spørgsmål og svar til stivkrampe og vaccination mod stivkrampe. Du kan se mere om andre vacciner her samt se anbefalinger for rejsemål her.

Om sygdommen

Stivkrampe (tetanus) er en alvorlig bakteriel infektion, som skyldes bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes naturligt i jord, støv og snavs og kan trænge ind i kroppen gennem sår i huden. Infektionen medfører dannelse af et giftstof, som påvirker nervesystemet og kan give kraftige muskelkramper.

Stivkrampe smitter ikke mellem mennesker. Smitte opstår, når bakteriesporer kommer ind i kroppen gennem sår, rifter, stikskader, bidsår, brandsår eller sår forurenet med jord eller snavs. Selv små og tilsyneladende ubetydelige sår kan i sjældne tilfælde føre til infektion.

Stivkrampe forekommer over hele verden, da bakterien findes naturligt i miljøet. Der er derfor risiko for stivkrampe uanset rejsemål, hvis man ikke er tilstrækkeligt vaccineret.

Symptomer opstår typisk 3–14 dage efter smitte, men der kan i nogle tilfælde gå op til 21 dage. De mest almindelige symptomer er muskelstivhed (ofte begyndende i kæben), smertefulde muskelkramper, stivhed i nakke og ryg samt synke- og vejrtrækningsbesvær. Sygdommen kan være livstruende og kræver akut hospitalsbehandling.

Stivkrampe behandles på hospitalet, hvor der gives antibiotika, modgift mod bakterien samt understøttende behandling. Da overstået sygdom ikke giver varig immunitet, anbefales vaccination også efter gennemgået infektion. Lægen stiller primært diagnosen baseret på sygdomsforløbet og symptomerne og ved at udelukke andre årsager. Stivkrampe adskiller sig fra andre sygdomme ved, at der er stivhed i musklerne mellem krampeanfald. Det lykkes sjældent at påvise bakterien i sår.

Den mest effektive forebyggelse er vaccination. I Danmark er der tilbud om vaccination mod bl.a. stivkrampe i det danske børnevaccinationsprogram. Følges dette er man dækket til man er ca. 15 år gammel. Herefter bør man blive vaccineret hvert 10. år, for at være beskyttet. Derudover er sårbehandling vigtig, herunder grundig rensning af såret. 

Om vaccinen

Stivkrampevaccinen er en ikke-levende vaccine, som primært består af et inaktiveret giftstof fra stivkrampebakterien Clostridium tetani. Det inaktiverede giftstof stimulerer immunsystemet til at danne antistoffer mod det rigtige giftstof, uden at give selve sygdommen. Vaccinen gives som en boostervaccine i kombination med difterivaccine, der ligeledes består af inaktiveret giftstof, men fra difteribakterien.

Det anbefales, at alle er vaccineret mod stivkrampe, da sygdommen findes globalt. Følges det danske børnevaccinationsprogram er børn dækket til de er omkring 15 år. Større børn og voksne bør få en boosterdosis hvert 10. år, for at være dækket. Vaccinen anbefales som standard til alle rejsedestinationer, hvis ikke man har fået den inden for 10 år.

Vaccination mod stivkrampe bør ikke gives til personer med alvorlig allergi overfor indholdsstoffer eller tidligere alvorlig allergisk reaktion efter vaccination. Ved akut sygdom med feber udskydes vaccination, til man er rask. Vaccination mod stivkrampe kan gives under graviditet og amning ved behov og efter individuel lægelig vurdering.

Det anbefales at få en stivkrampevaccination senest 14 dage inden afrejse, så kroppen kan nå at danne tilstrækkeligt med antistoffer. Hvis du er i tvivl om din vaccinationsstatus, eller hvis der er kort tid til afrejse, kan vi rådgive individuelt i klinikken.

Efter fuld grundvaccination og korrekt boosterregime giver vaccinen beskyttelse i mindst 10 år. Derfor anbefales revaccination typisk hvert 10. år. Hvis dit vaccinationskort mangler, kan vi undersøge, om vaccinationen er registreret i Det Danske Vaccinationsregister (DDV). Hvis der ikke kan findes sikker dokumentation, kan en booster eller ny vaccination gives efter lægelig vurdering.

De mest almindelige bivirkninger er ømhed, rødme eller hævelse ved injektionsstedet. Derudover er det almindeligt at opleve muskel- og ledømhed , let feber samt træthed og utilpashed. Alvorlige bivirkninger er sjældne.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Book Tid

Priser

Find os

Kontakt

Rejsemål

Siden er sidst fagligt gennemgået april 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen