Vaccination mod dengue

Dengue

Denguefeber er en myggeoverført virussygdom, som er meget udbredt i tropiske og subtropiske områder. De fleste smittede får et influenzalignende sygdomsforløb, men nogle udvikler alvorlig dengue med risiko for blødningstendens, shock og påvirkning af organer. Forebyggelse består især af beskyttelse mod myggestik og i nogle tilfælde kan vaccination overvejes. 

Book tid
Vaccination mod dengue. Illustration af mikroskopifoto med fremhævet viruspartikel.

Denguefeber og vaccine mod dengue

Spørgsmål og svar

Nedenfor hyppige spørgsmål og svar til denguefeber og vaccination mod dengue. Du kan se mere om andre vacciner her samt se anbefalinger for rejsemål her.

Om sygdommen

Denguefeber er en virussygdom, der skyldes denguevirus. Der findes fire serotyper af virus – DENV-1, DENV-2, DENV-3 og DENV-4 – og infektion med en type giver ikke beskyttelse ikke mod de andre typer. På den måde kan man blive smittet med denguevirus flere gange i sit liv. Ved en senere infektion med en anden serotype, kan det i nogle tilfælde føre til et mere alvorligt sygdomsforløb. Derfor ses alvorlig dengue hyppigere ved anden infektion end ved første. På verdensplan er dengue den hyppigste myggeoverførte virussygdom blandt mennesker.  

Denguefeber forekommer i over 100 lande, særligt i Sydøstasien, Oceanien samt Syd- og Mellemamerika. Sygdommen findes især i tropiske og subtropiske områder og er udbredt i byområder, herunder storbyer, men kan også forekomme på landet. I Europa er der også set eksempler på lokal smitte fra rejsende i blandt andet Frankrig, Italien, Kroatien, Spanien og på Madeira.  

Dengue smitter via stik fra myg, især Aedes aegypti og Aedes albopictus. Disse myg stikker primært i dagtimerne. Forekomsten af denguevirus er højest i byområderne, hvor befolkningstætheden er størst. Sygdommen smitter ikke direkte fra menneske til menneske ved almindelig kontakt. 

Mange infektioner giver ingen symptomer eller kun et mildt forløb. Når der opstår sygdom, ses typisk høj feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kvalme, opkastninger og udslæt. Symptomerne varer ofte 2–7 dage. En mindre andel udvikler alvorlig dengue. Det sker ofte efter at feberen begynder at falde, og kan vise sig ved mavesmerter, vedvarende opkastninger, blod i opkast eller afføring, slimhindeblødning fra næse og mund, væskeophobning, sløvhed, bleghed og afkræftethed. Alvorlig dengue kan være livstruende og kræver hurtig behandling. Alvorlig dengue ses hyppigst hos dem, der tidligere har haft denguevirus. 

Der findes ingen specifik antiviral behandling af denguefeber. Behandlingen er symptomlindrende og består især af væske, hvile og tæt observation ved mistanke om alvorlig sygdom. Hurtig lægelig vurdering er vigtig ved advarselssymptomer. 

Den vigtigste forebyggelse er at undgå myggestik. Risikoen kan reduceres ved at bruge myggespray med DEET eller icaridin, tøj der dækker huden, ved at opholde sig i rum med aircondition samt at sove under imprægneret myggenet. Risikoen for smitte er ofte størst i regntiden. Dengue kan også forebygges ved vaccination.

Om vaccinen

Rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber (seropositive) og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue bør vaccineres. Hos ikke-tidligere smittede (seronegative) beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus. Der er en teoretisk risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb, hvis en tidligere usmittet – men vaccineret person – smittes med en anden type denguevirus. Derfor anbefales vaccinen almindeligvis ikke til tidligere usmittede personer og bør kun gives her efter grundig overvejelse om smitterisiko samt fyldestgørende information.

Tidligere smittede med dengue bliver beskyttet mod alle fire serotyper, imens tidligere usmittede kun opnår beskyttelse mod DENV-1 og DENV-2. Hos tidligere usmittede og vaccinerede er der en teoretisk risiko for at få et mere alvorligt forløb af dengue ved smitte med DENV-3 eller DENV-4. Af den grund anbefales generelt ikke vaccination af tidligere usmittede. Man kan i nogle tilfælde vælge alligevel at vaccinere mod dengue hos ikke tidligere smittede, men det er vigtigt at vide at i) der er manglende beskyttelse mod DENV-3 og DENV-4, ii) kan være teoretisk højere risiko for alvorlig dengue ved efterfølgende infektion, samt iii) vaccinen efter første dosis kan give hovedpine, feber, led- og muskelsmerter, udslæt og nedsat appetit pga. forbigående svækkede vaccinevirus i blodet (viræmi).

Vaccinen består af levende svækkede denguevirus og gives som en injektion i underhuden på overarmen.

Vaccinen bør ikke gives til personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen eller personer med nedsat immunforsvar. Personer der er vaccineret med en anden levende vaccine inden for de seneste 4 uger, gravide og ammende og børn under 4 år må heller ikke få vaccinen. Ved akut sygdom med høj feber bør vaccination udskydes. 

Vaccinen gives to gange med 3 mdr. imellem. Dosis nummer to bør om muligt været givet senest 1 uge før afrejse, men i praksis vil mange allerede være beskyttet 2 uger efter første dosis. Varigheden af beskyttelsen er mindst 1 år. 

De hyppigste bivirkninger er rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, muskelsmerter, utilpashed, feber og udslæt. Dette skyldes at vaccinen er en svækket, men levende, udgave af denguevirus. Bivirkningerne er som regel lette til moderate og ses mindre hyppigt efter anden dosis end efter første dosis. 

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Book Tid

Priser

Find os

Kontakt

Rejsemål

Siden er sidst fagligt gennemgået april 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen