Test for tuberkulose
(Mantoux-test / Tuberkulin-test)

Hudtest for tuberkulose

I klinikken tilbyder vi test mod tuberkulose – også kaldet tuberkulin-test eller Mantoux. Det er en hudtest som anlægges i huden på underarmen og den kan være et krav ved eksempelvis studieophold i udlandet. Testen skal aflæses så tæt på 72 timer (3 døgn) efter anlæggelse som muligt og ikke senere end dette. Husk derfor at booke tid til både anlæggelse og aflæsning så intervallet respekteres. Ved tvivl, så kontakt os. Vi laver testcertifikat i klinikken.

Book tid
Mantoux-test for tuberkulose viser en lille blære efter anlæggelse, som forsvinder igen.

Anlæggelse af Mantoux-test

Spørgsmål og svar

Nedenfor hyppige spørgsmål og svar til hudtest for tuberkulose (Mantoux). Testen kan være et krav ved studieophold i udlandet, f.eks. i USA, Canada, Australien eller New Zealand. Bemærk at der ved studieophold samtidig ofte kan være krav om vaccination mod eksempelvis hepatitis B, meningitis ACWY, meningitis B, kighoste eller skoldkopper. Disse vacciner – og andre – tilbyder vi også i klinikken. Du kan se mere om vacciner her samt finde anbefalinger for dit rejsemål her.

Om Mantoux-test

Mantoux-test – også kaldet tuberkulin-test – er en test for om man kan være smittet med tuberkulose uden at have symptomer. Tuberkulose er en infektionssygdom, som man kan smittes med så den ligger “latent” i lungerne, dvs. uden at udvikle symptomer. Hvis sygdommen senere bliver aktiv kan man smitte andre, hvilket er baggrunden for krav om test til nogle studieophold i udlandet. 

Testen består af oprensede proteinprodukter fra tuberkulosebakterien, også kaldet tuberkulin PPD (Purified Protein Derivate). Der er ikke noget levende i testen.

Tuberkulin-test (Mantoux) kan komme på tale ved krav for studerende på udlandsophold, eller ved mistanke om latent tuberkulose, f.eks. efter smitteudsættelse.Tuberkulose findes i hele verden, særligt udbredt i dele af Afrika, Asien, Grønland og Østeuropa. I Danmark er sygdommen forholdsvis sjælden, men ses især hos socialt udsatte eller hos personer med tilknytning til lande hvor tuberkulose er mere udbredt.

Hvis man er tidligere BCG-vaccineret mod tuberkulose (Calmette) bør testen ikke foretages, da den kan blive falsk positiv. I Danmark stoppede man med rutinemæssigt brug af Calmette-vaccinen i 1980’erne. Er man tidligere vaccineret har man typisk et karakteristisk lille ar på overarmen. Man bør heller ikke vaccineres, hvis man tidligere har haft kraftige reaktioner på testen. I begge tilfælde kan man i stedet benytte en blodprøve (Quantiferon/IGRA); obs. denne tilbydes ikke i klinikken. Har man for nylig fået en levende vaccine bør der ideelt set være gået 6 uger inden testen foretages, da der ellers teoretisk kan være nedsat reaktion på testen.

Om anlæggelse og aflæsning

Tuberkulin-testen (Mantoux) anlægges i huden (intradermalt) på oversiden af underarmen i form af en meget lille mængde tuberkulin PPD (0,1 mL). Efter korrekt anlæggelse fremkommer en lille blære som forsvinder igen inden for cirka 10 minutter.

Testen aflæses så tæt på 72 timer (3 døgn) efter anlæggelse som muligt, og ikke længere tid. Husk derfor at bestille tid til både anlæggelse og aflæsning med respekt for intervallet. Man aflæser om der er kommet en hævelse (induration) i huden – ikke eventuel rødme – og måler i så fald denne hævelse i mm. på tværs af underarmen. Resultatet rapporteres i mm. og ikke som positiv eller som negativ.

Hvis der er hævelse (induration), vurderer man hævelsens længde og sammenholder med personens risiko for at have været udsat for smitte med tuberkulose. Er indurationen under 6 mm. tolkes testen som negativ. Hvis der er mistanke om latent tuberkulose bør udredning ske på en Lungemedicinsk Afdeling.

Tuberkulin-testen kan give kortvarige og forbigående gener som kløe eller ubehag på indstiksstedet. Det er sjældent med stærke reaktioner.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Book Tid

Priser

Find os

Kontakt

Rejsemål

Siden er sidst fagligt gennemgået 24. juli 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen