Vaccinationer Cameroun
Cameroun
Vacciner til Cameroun
Hvilke vacciner anbefales til Cameroun?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Cameroun. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Afrika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Cameroun
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Vaccination mod gul feber er et krav for alle rejsende over 1 år, da der er risiko i hele Cameroun. Der forekommer udbrud af meningokok meningitis og vaccination anbefales ved rejser i over 1 uge eller tæt kontakt med lokalbefolkning. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod polio er et krav ved rejse over 4 uger. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som kan forekomme i Cameroun. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Risiko i Cameroun
Der findes gul feber i hele Cameroun og der er krav om vaccination mod gul feber til alle rejsende over 1 år.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 1 år.
Malaria Cameroun
Er der malaria i Cameroun?
Områder med risiko for malaria
Der er risiko for malaria hele året i hele Cameroun. Se kort over malariaområder i Cameroun her.
Forebyggelse af malaria
Rejsende til Cameroun bør tage forebyggende piller mod malaria. Man bør derudover altid beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin samt sove under imprægneret myggenet. Har man feber under eller efter ophold i malariaområde, skal man søge læge.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Cameroun

Ingen aktuelle rapporterede udbrud
Per 2. september 2026 ingen rapporterede udbrud.
Anbefalinger
Standardanbefalinger, som beskrevet her på siden, er gældende.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Cameroun
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Cameroun.
Vand og mad
Drik ikke hanevand. Brug kun flaskevand med ubrudt forsegling eller kogt vand, og undgå isterninger, medmindre de er fremstillet af rent vand. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.
Andre sygdomme
Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). Der er risiko for zikavirus – gravide bør udskyde ikke-nødvendige rejser. Undgå kontakt med herreløse dyr, især hunde. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Ved bestigning af Mount Cameroon kan der opstå højdesyge.
Klima og vejr
I midt og syd er der typisk regn midt marts til midt juni og midt september til midt november. I nord er der typisk regn midt januar til midt marts og midt juni til midt september. Kraftig regn kan give oversvømmelser. Mount Cameroon er en aktiv vulkan. Følg lokale anvisninger.
Trafik og ulykker
Færdselsulykker er hyppige. Hovedveje er bedre; biveje er dårlige og bliver farlige i regntiden. Der er mange motorcykler og husdyr på vejene. Brug hjelm. Undgå kørsel i mørke.
Sikkerhed
Der er kriminalitet, væbnet uro, terror og kidnapning i dele af landet. Hold dig fra demonstrationer. Der kan indføres udgangsforbud uden varsel. Tag ikke billeder af lufthavne, havne, militær, regeringsbygninger og personer i uniform. Det er forbudt at bære militærtøj. Narkotika straffes hårdt.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en rejseforsikring med evakueringsdækning. Lægehjælp er begrænset i Yaoundé og Douala og meget begrænset udenfor. Der kræves ofte depositum eller forsikringsbevis. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet har i øjeblikket ikke en rejsevejledning for Cameroun. Hvis man rejser, anbefaler vi at man tilmelder sig Danskerlisten. Danmark har ikke ambassade i Cameroun. Landet dækkes af ambassaden i Abuja. Gem de lokale alarmnumre: ambulance 112, brand 119, politi 117.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
