Vaccinationer Yemen

Yemen

Vacciner til Yemen

Hvilke vacciner anbefales til Yemen?

Vaccination efter rejselængde og risiko

I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Yemen. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe.

Se mere

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for hepatitis A.

Se mere

Nogle rejsende

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 1 måned.

Risiko: Anbefales til alle rejsende, som har risiko for kontakt med blod og kropsvæsker, herunder seksuel kontakt eller kontakt med nåle/kanyler. Børn med tæt kontakt til lokale børn og rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales vaccination uanset rejselængde.

Se mere

Rejselængde: Ved rejse i mere end 4 uger er der ved udrejse anbefaling om revaccination mod polio givet inden for de seneste 12 måneder. Det anbefales at vaccinen gives inden afrejse fra Danmark og at man medbringer bevis.

Se mere

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 6 måneder.

Risiko: Anbefales til rejsende, som har risiko for dårlige hygiejniske forhold, især på længere rejser over 1 måned, herunder rygsæksrejsende, samt til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har særlig risiko for tæt kontakt til lokale dyr. Hvis man bliver bidt af et lokalt pattedyr på rejsen, skal man stadig hurtigst muligt søge læge mhp. opfølgende vaccinationer.

Se mere

Risiko: Der er risiko for malaria i nogle områder. Ved rejse til områder med høj risiko bør man tage forebyggende malariapiller og beskytte sig mod myg.

Se nedenfor

Særlige forhold

Risiko: Anbefales til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue, især længere eller gentagne ophold. Hos ikke-tidligere smittede beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus og anbefales almindeligvis ikke.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, der skal til områder med aktuelt udbrud samt langtidsrejsende eller hyppigt rejsende til områder med kendt transmission af chikungunya.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende til områder med koleraudbrud eller meget dårlige hygiejniske forhold og sanitet. Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod almindelig rejsediarré og kan derfor overvejes til især rejsende med tarmsygdomme.

Se mere

Risiko: Bør overvejes til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde, samt rejsende der har længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkning. Vaccinen kan særligt overvejes hos børn, mens effekten er tvivlsom hos voksne. Bemærk at vi ikke tilbyder vaccinen i klinikken.

Se mere

Særlig risiko

Risikoforhold og vacciner

Vaccination til Yemen

Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Ved rejse i mere end 4 uger er der ved udrejse anbefaling om revaccination mod polio. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.

Andre vaccinationer

Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som forekommer i Yemen. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.

Gul feber certifikat

Gul feber og indrejsekrav

Ingen risiko i Yemen

Der findes ikke gul feber i Yemen.

Ikke krav om bevis

Der er ikke krav om vaccination mod gul feber og certifikat.

Malaria Yemen

Er der malaria i Yemen?

Områder med risiko for malaria

I Yemen er der risiko for malaria i hele landet under 2.000 meters højde, især fra september til og med februar. På øen Socotra er risikoen meget begrænset. I hovedstaden Sanaá er der ingen risiko.

Forebyggelse af malaria

Malaria er en myggeoverført parasitsygdom, som man ikke kan vaccinere imod. Ved rejse til risikoområder i Yemen bør man tage forebyggende piller mod malaria. Man bør beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin og sove under et imprægneret myggenet. Har man feber under eller efter ophold i et malariaområde, skal man søge læge. Vi rådgiver gerne nærmere og hvis det er nødvendigt, kan vi i klinikken skrive recept på forebyggende malariapiller.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Yemen

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 1. september 2026.

Ingen aktuelle rapporterede udbrud

Per 1. september 2026 ingen rapporterede udbrud.

Anbefalinger

Standardanbefalinger, som beskrevet her på siden, er gældende.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Yemen

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Yemen.

Vand og mad

Vær omhyggelig med mad og drikke. Vælg gennemstegt mad, og hold god håndhygiejne. Brug vand, du ved er sikkert. Vand og sanitet er ofte dårlige, og der kan være kolera.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.

Andre sygdomme

Rabies forekommer hos hunde og andre pattedyr. Hold afstand til dyr, også til flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Behandling efter bid kan være begrænset. Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge. Gå ikke videre, hvis du får hovedpine, kvalme eller udtalt træthed. Gå ned, hvis det bliver værre. MERS-CoV er rapporteret i landet – undgå tæt kontakt med dromedarer (enpuklede kameler) og undgå upasteuriseret mælk og utilstrækkeligt stegt kød fra dromedarer.

Klima og vejr

Yemen ligger i et jordskælvs- og vulkansk område. Ved kysten og i lavlandet kan det være ekstremt varmt. Der kan komme sand- og støvstorme. Fra april til september kan regn give oversvømmelser og jordskred. Tropiske cykloner kan ramme kysten. Følg lokale anvisninger.

Trafik og ulykker

Færdselsulykker er hyppige. Veje og køretøjer er ofte i dårlig stand, og der er vejspærringer og checkpoints. Der er risiko for landminer og ueksploderet ammunition. Forlad ikke asfalterede veje og stier. Undgå kørsel i mørke. Der er ofte brændstofmangel. Offentlig transport er usikker. Brug kun pålidelige transportører.

Sikkerhed

Storbritannien og Canada fraråder al rejse til hele landet. Der er væbnet konflikt, luftangreb, terror og kidnapning. Hold dig fra demonstrationer og militære anlæg. Tag ikke billeder af militær, sikkerhedsstyrker og regeringsbygninger. Der er landminer, især i syd og øst og i højlandet. Forlad ikke etablerede veje og stier. Vilkårlig tilbageholdelse kan ske, også af udlændinge. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt. Pengeautomater og kort virker ofte ikke. Medbring kontanter.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering, og tjek at den udtrykkeligt gælder for Yemen. Sygehusvæsenet er af ringe standard, også i de store byer. Der mangler medicin og personale. Alvorlig sygdom kræver evakuering, som kan være svær at gennemføre. Akut ambulancehjælp er begrænset og kan være ude af funktion. Der kræves ofte kontant forskud. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.

Danskerlisten og telefonnumre

Udenrigsministeriet har i øjeblikket ikke en rejsevejledning for Yemen. Vi anbefaler, at man tilmelder sig Danskerlisten. Danmark har ingen ambassade i Yemen. Henvendelser går til Danmarks ambassade i Riyadh. Muligheden for hjælp i landet er begrænset. FCDO angiver ambulance og brand 191 og politi 199.

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Ja, børn følger generelt de samme anbefalinger som voksne, men der kan være forskel på, hvilken alder en vaccine kan benyttes fra. Børn anbefales at være opdaterede med det danske børnevaccinationsprogram og herigennem vil de også være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vacciner mod difteri-stivkrampe og hepatitis A kan i reglen gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Siden er sidst fagligt opdateret 2. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen