Vaccinationer Pakistan

Pakistan

Vacciner til Pakistan

Hvilke vacciner anbefales til Pakistan?

Vaccination efter rejselængde og risiko

I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Pakistan. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe.

Se mere

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for hepatitis A.

Se mere

Nogle rejsende

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 1 måned.

Risiko: Anbefales til alle rejsende, som har risiko for kontakt med blod og kropsvæsker, herunder seksuel kontakt eller kontakt med nåle/kanyler. Børn med tæt kontakt til lokale børn og rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales vaccination uanset rejselængde.

Se mere

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 2 uger.

Risiko: Anbefales ved dårlige hygiejniske forhold samt til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde.

Se mere

Rejselængde: Ved rejse i mere end 4 uger er der ved udrejse krav om bevis for revaccination mod polio givet inden for de seneste 12 måneder. Det anbefales at vaccinen gives inden afrejse fra Danmark og at man medbringer bevis.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har længere ophold i landområder i transmissionsperioden fra maj til og med oktober, men også kortere ophold ved udbrud eller ved meget udendørs aktivitet som camping og trekking.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har særlig risiko for tæt kontakt til lokale dyr. Hvis man bliver bidt af et lokalt pattedyr på rejsen, skal man stadig hurtigst muligt søge læge mhp. opfølgende vaccinationer.

Se mere

Risiko: Der er risiko for malaria i nogle områder. Ved rejse til risikoområder bør man tage forebyggende malariapiller og beskytte sig mod myg.

Se nedenfor

Særlige forhold

Risiko: Anbefales til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue, især længere eller gentagne ophold. Hos ikke-tidligere smittede beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus og anbefales almindeligvis ikke.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, der skal til områder med aktuelt udbrud samt langtidsrejsende eller hyppigt rejsende til områder med kendt transmission af chikungunya.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende til områder med koleraudbrud eller meget dårlige hygiejniske forhold og sanitet. Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod almindelig rejsediarré og kan derfor overvejes til især rejsende med tarmsygdomme.

Se mere

Risiko: Bør overvejes til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde, samt rejsende der har længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkning. Vaccinen kan særligt overvejes hos børn, mens effekten er tvivlsom hos voksne. Bemærk at vi ikke tilbyder vaccinen i klinikken.

Se mere

Særlig risiko

Risikoforhold og vacciner

Vaccination til Pakistan

Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Vaccination mod tyfus anbefales alle, som rejser i mere end 2 uger eller ved dårlige hygiejniske forhold. Ved ophold i Pakistan i mere end 4 uger er der ved udrejse krav om bevis for revaccination mod polio givet inden for 12 måneder – det anbefales at få vaccinen inden afrejse fra Danmark. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Den myggeoverførte sygdom japansk hjernebetændelse findes i landområder fra maj til og med oktober, og vaccination bør overvejes her. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.

Andre vaccinationer

Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som forekommer i Pakistan. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.

Gul feber certifikat

Gul feber og indrejsekrav

Ingen risiko i Pakistan

Der findes ikke gul feber i Pakistan, men Aedes-myggene, som også overfører dengue og chikungunya, kan i teorien overføre virus fra en smittet person, der har været i et risikoområde. Gul feber findes primært i Afrika og Sydamerika.

Krav om bevis

Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 12 måneder, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Dette inkluderer også rejsende, som har været i transit over 12 timer i et sådant land. Vaccination anbefales ikke ved direkte rejser til Pakistan fra Europa.

Malaria Pakistan

Er der malaria i Pakistan?

Områder med risiko for malaria

I Pakistan er der en risiko for malaria i hele landet under 2.000 meters højde. Dette gælder både i by- og landområder. Risikoen er størst i landområder fra juli til og med december. I Karachi og i Punjab (inkl. i Islamabad) er der normalt ingen risiko.

Forebyggelse af malaria

Malaria er en myggeoverført parasitsygdom, som man ikke kan vaccinere imod. Man bør beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin og sove under et imprægneret myggenet. Ved rejse til områder i Pakistan med risiko bør man tage forebyggende piller mod malaria. Har man feber under eller efter ophold i et malariaområde, skal man søge læge. Vi rådgiver gerne nærmere og hvis det er nødvendigt, kan vi i klinikken skrive recept på forebyggende malariapiller.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Pakistan

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 1. september 2026, kilder: TravelHealthPro.

Mpox i Pakistan

Per 14. april 2026 er der registreret 122 mistænkte tilfælde af mpox – heraf 25 bekræftede – i Sindh-provinsen. Tilfælde er rapporteret fra Khairpur, Sukkur og Karachi. Der er registreret ni dødsfald.

Anbefalinger

Risikoen for almindelige rejsende er lille. Undgå tæt fysisk kontakt, inklusive hud-mod-hud og seksuel kontakt, med personer med udslæt eller symptomer.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Pakistan

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Pakistan.

Vand og mad

Vær omhyggelig med mad og drikke. Der findes en særlig antibiotikaresistent form af tyfus i Pakistan. Vælg gennemstegt mad, og hold god håndhygiejne. Brug vand, du ved er sikkert.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.

Andre sygdomme

Rabies er udbredt hos hunde og vilde dyr. Hold afstand til dyr, også til flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Behandling efter bid kan være begrænset. Der er risiko for zikavirus – gravide bør udskyde ikke-nødvendige rejser. I bjerge over ca. 2.500 m, blandt andet i Gilgit-Baltistan, kan der opstå højdesyge. Gå ikke videre, hvis du får hovedpine, kvalme eller udtalt træthed. Gå ned, hvis det bliver værre. Tag ikke alene på trekking. Brug anerkendte firmaer og guider.

Klima og vejr

Pakistan ligger i et jordskælvsområde. Monsun fra juni til oktober kan give oversvømmelser og jordskred. I Punjab, især i Lahore, kan luften være meget dårlig fra oktober til februar. Om sommeren kan det blive ekstremt varmt. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.

Trafik og ulykker

Der køres i venstre side. Trafikken i de store byer er tæt og kaotisk, og færdselsulykker er hyppige. Veje og køretøjer er ofte i dårlig stand. Undgå offentlig transport. Undgå kørsel uden for de større byer, når det er mørkt. Kør med låste døre og oprullede vinduer. Brug kun autoriserede taxaer, bestilt fra hotel eller taxaselskab. Indenrigsfly er forbundet med risiko.

Sikkerhed

Der er risiko for terror, kidnapning og voldelige uroligheder. Sikkerhedssituationen mellem Indien og Pakistan er ustabil og kan forværres med kort varsel. Situationen i Mellemøsten kan give mangel på brændstof og ramme flytrafikken. Hold dig fra demonstrationer og store folkemængder. Tyveri, røveri og overfald sker især i storbyer som Lahore og Karachi. Bilkapringer og kortvarige kidnapninger kan ske. Danskere af pakistansk oprindelse er i risikogruppen. Kvinder bør være forsigtige og undgå at rejse alene. Narkotika er strengt forbudt og kan straffes med dødsstraf. Alkohol er forbudt. Tag ikke billeder af militær og sikkerhedsmyndigheder. Både mænd og kvinder bør dække skuldre og ben. Kvinder skal bære hovedtørklæde ved religiøse steder.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering, og tjek at den gælder for Pakistan. Offentlige hospitaler er af ringe standard, især uden for de større byer. Der findes bedre privathospitaler i Islamabad, Karachi og Lahore. Alvorlig sygdom kræver ofte evakuering. Akut ambulancehjælp er begrænset. Hvis du skal i bjergene, så tjek at forsikringen dækker redning. Offentlige redningstjenester kræver forudbetaling. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.

Danskerlisten og telefonnumre

Vi anbefaler, at man orienterer sig i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Pakistan og tilmelder sig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Islamabad. Der er et generalkonsulat i Karachi. I store dele af landet er muligheden for hjælp begrænset. Lokalt alarmnummer for ambulance: 1122. Politi: 15.

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Ja, børn følger generelt de samme anbefalinger som voksne, men der kan være forskel på, hvilken alder en vaccine kan benyttes fra. Børn anbefales at være opdaterede med det danske børnevaccinationsprogram og herigennem vil de også være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vacciner mod difteri-stivkrampe og hepatitis A kan i reglen gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Siden er sidst fagligt opdateret 1. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen