Vaccinationer Rwanda
Rwanda
Vacciner til Rwanda
Hvilke vacciner anbefales til Rwanda?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Rwanda. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Afrika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Rwanda
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Vaccination mod gul feber er et krav, hvis man ankommer fra et land med gul feber. Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som kan forekomme i Rwanda. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Kun lille risiko i Rwanda
Der kan forekomme gul feber i Rwanda, men risikoen vurderes meget lav. Vaccination anbefales ikke normalt med mindre der er et krav, fordi man ankommer fra et land med gul feber, eller der er et pågående udbrud.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Der er ikke krav om bevis ved rejser direkte fra Europa.
Malaria Rwanda
Er der malaria i Rwanda?
Områder med risiko for malaria
Der er risiko for malaria i hele Rwanda. Se kort over risikoområder i Rwanda her.
Forebyggelse af malaria
Ved rejser til Rwanda bør man tage forebyggende piller mod malaria. Man bør derudover altid beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin samt sove under imprægneret myggenet. Har man feber under eller efter ophold i malariaområde, skal man søge læge.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Rwanda

Ingen aktuelle rapporterede udbrud
Per 2. september 2026 ingen rapporterede udbrud.
Anbefalinger
Standardanbefalinger, som beskrevet her på siden, er gældende.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Rwanda
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Rwanda.
Vand og mad
Drik ikke hanevand. Brug kun flaskevand med ubrudt forsegling eller kogt vand, og undgå isterninger, medmindre de er fremstillet af rent vand. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.
Andre sygdomme
Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). Undgå kontakt med herreløse dyr, især hunde. Søg læge ved bid, krads eller slik, også selvom såret ser trivielt ud. Undgå også kontakt med flagermus. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge.
Klima og vejr
Regntiden er fra februar til maj og fra september til december. Kraftig regn kan give oversvømmelser og jordskred. Der er også risiko for jordskælv og vulkanudbrud i det nordvestlige Rwanda. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.
Trafik og ulykker
Færdselsulykker er hyppige. Hovedveje er generelt i god stand; mindre veje kan være dårlige, især i regntiden. Undgå kørsel uden for de større byer, når det er mørkt. Brug kun autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester. Offentlig minibus og motorcykeltaxa er forbundet med risiko. Sidste lørdag i måneden (Umuganda) kan veje være lukkede om formiddagen.
Sikkerhed
Den generelle risiko for kriminalitet er forholdsvis lav; lomme- og tasketyveri kan ske, især i Kigali. I nattelivet: køb selv drikke, og hold dem under opsyn. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt. Hold dig fra demonstrationer. Tag ikke billeder af regeringsbygninger, militær, lufthavne og grænser. Plasticposer er forbudt.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering. Offentlige hospitaler kan være af ringe standard. Der findes bedre privathospitaler i Kigali. Alvorlig sygdom kræver ofte evakuering. Akut ambulancehjælp er begrænset. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet opfordrer til at være opmærksom i hele Rwanda, anbefaler at være ekstra forsigtig i nogle områder og fraråder alle ikke-nødvendige rejser til andre. Hold dig orienteret i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Rwanda og tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Kigali. Lokalt alarmnummer: 112. Brand: 111.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
