Vaccinationer Réunion
Réunion
Vacciner til Réunion
Hvilke vacciner anbefales til Réunion?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Réunion. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Afrika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Réunion
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Der findes ikke gul feber og vaccination er ikke et krav. De myggeoverførte sygdomme denguefeber og chikungunyafeber kan forekomme i Réunion. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Ingen risiko i Réunion
Der findes ikke gul feber i Réunion. Vaccination anbefales ikke.
Ikke krav om bevis
Der er ikke krav om vaccination og bevis.
Malaria Réunion
Er der malaria i Réunion?
Områder med risiko for malaria
Der er ikke risiko for malaria i Réunion.
Forebyggelse af myggestik
Man bør altid beskytte sig godt mod myggestik.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Réunion

Mpox (clade Ib) i Réunion
Per 20. marts 2026 er der registreret syv bekræftede tilfælde af mpox clade Ib i 2026, heraf tre importeret fra Madagaskar. Mpox – tidligere kaldet abekopper – er en virusinfektion, der primært smitter ved tæt fysisk kontakt, især hud-mod-hud og seksuel kontakt.
Anbefalinger
Risikoen for almindelige turister er generelt lav. Undgå tæt fysisk kontakt, inklusiv seksuel kontakt, med personer, der har udslæt eller symptomer. Vaccination mod mpox tilbydes i Danmark til specifikke risikogrupper via de infektionsmedicinske afdelinger.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på på Réunion
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Réunion.
Vand og mad
Drik ikke hanevand. Brug kun flaskevand med ubrudt forsegling eller kogt vand, og undgå isterninger, medmindre de er fremstillet af rent vand. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.
Andre sygdomme
Klassisk rabies er ikke rapporteret. Undgå kontakt med flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Ved vandring kan der være flåter. Brug langt tøj, tjek hud og tøj bagefter, og fjern flåter hurtigt. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge.
Klima og vejr
Cyklon-sæsonen er normalt fra december til april. Der er aktive vulkaner, blandt andet Piton de la Fournaise. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.
Trafik og ulykker
Færdselsulykker sker også her. Der køres efter franske regler. Brug sikkerhedssele og hjelm. Brug kun autoriserede taxaer. Vær forsigtig ved badning og vandsport.
Sikkerhed
Tyveri kan forekomme. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt. Følg lokale anvisninger.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse. Sundhedsvæsenet følger fransk model. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet har i øjeblikket ikke en rejsevejledning for Réunion. Rejsevejledningen for Frankrig omfatter ikke de oversøiske områder. Tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ikke ambassade på Réunion. Nærmeste ambassade er i Paris. Lokalt alarmnummer: 112. Ambulance: 15. Politi: 17. Brand: 18.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
