Vaccinationer Malawi
Malawi
Vacciner til Malawi
Hvilke vacciner anbefales til Malawi?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Malawi. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Afrika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Malawi
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Ved ophold i Malawi i mere end 4 uger er der ved udrejse anbefaling om bevis for revaccination mod polio givet inden for 12 måneder – det anbefales at få vaccinen inden afrejse fra Danmark. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Vaccination mod gul feber er et krav, hvis man ankommer fra et land med gul feber. Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som findes i Malawi. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Ingen risiko i Malawi
Der er normalt ikke gul feber i Malawi.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Gælder også rejsende, der har været i transit i over 12 timer i en lufthavn i et land med gul feber. Der er ikke krav om bevis ved rejser direkte fra Europa.
Malaria Malawi
Er der malaria i Malawi?
Områder med risiko for malaria
Der er risiko for malaria i hele Malawi hele året. Se kort over risikoområder i Malawi her.
Forebyggelse af malaria
Ved rejser til Malawi bør man tage forebyggende piller mod malaria. Man bør derudover altid beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin samt sove under imprægneret myggenet. Har man feber under eller efter ophold i malariaområde, skal man søge læge.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Malawi

Kolera i Malawi
Per 16. februar 2026 er der registreret 828 formodede tilfælde af kolera, heraf 87 bekræftede og to dødsfald. Flest tilfælde i Blantyre, derefter Lilongwe, Kasungu, Neno og Chikwawa.
Anbefalinger
Risikoen for almindelige rejsende er lav ved god mad- og vandhygiejne. Drik kun sikkert vand, og spis gennemstegt eller kogt mad. Koleravaccine kan overvejes ved ophold under dårlige hygiejniske forhold.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Malawi
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Malawi.
Vand og mad
Drik ikke hanevand. Brug kun flaskevand med ubrudt forsegling eller kogt vand, og undgå isterninger, medmindre de er fremstillet af rent vand. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.
Andre sygdomme
Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). Undgå kontakt med herreløse dyr, især hunde. Søg læge ved bid, krads eller slik, også selvom såret ser trivielt ud. Undgå også kontakt med flagermus. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge.
Klima og vejr
Cykloner og oversvømmelser er almindelige i regntiden fra november til april og kan give jordskred og lukkede veje. Der er også risiko for jordskælv. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.
Trafik og ulykker
Færdselsulykker er hyppige. Veje og køretøjer er ofte i dårlig stand. Undgå kørsel uden for de større byer, når det er mørkt. Brug kun autoriserede taxaer, og vær forsigtig med minibusser.
Sikkerhed
Tyveri og røveri forekommer, især i byerne. I nattelivet: køb selv drikke, og hold dem under opsyn. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering. Offentlige hospitaler kan være af ringe standard. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet har i øjeblikket ikke en rejsevejledning for Malawi. Tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ikke ambassade i Malawi. Konsulære sager varetages fra ambassaden i Nairobi. Lokalt alarmnummer for ambulance: 998. Politi: 990 eller 997. Brand: 999.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
