Vaccinationer Barbados
Barbados
Vacciner til Barbados
Hvilke vacciner anbefales til Barbados?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Barbados. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Syd- og Mellemamerika. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Barbados
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som forekommer på Barbados. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Ingen risiko på Barbados
Der findes ikke gul feber på Barbados, men Aedes-myggene, som også overfører dengue og chikungunya, kan i teorien overføre virus fra en smittet person, der har været i et risikoområde.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 12 måneder, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Undtaget herfra er landene Guyana samt Trinidad og Tobago, hvis ikke der er et aktuelt udbrud.
Malaria Barbados
Er der malaria på Barbados?
Områder med risiko for malaria
Der er ikke risiko for malaria på Barbados.
Forebyggelse af malaria
Der er ikke risiko for malaria på Barbados, men man bør beskytte sig godt mod myggestik, da der kan forekomme andre myggeoverførte sygdomme som f.eks. denguefeber.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
