Vaccinationer Australien

Australien

Book tid

Vacciner til Australien

Hvilke vacciner anbefales til Australien?

Vacciner kan komme på tale ved arbejds- eller studieophold

Ved rejser til Australien anbefales i reglen blot dækkende vaccination for difteri-stivkrampe. På Cape York Peninsula – i det nordøstlige Australien – og på øerne i Torres-strædet kan der være risiko for japansk hjernebetændelse hele året, med størst risiko fra december til maj. Ved arbejds- eller studieophold kan der være lokale krav fra high school eller college om gennemførte børnevaccinationer samt eventuelt vaccination mod hepatitis B, meningitis, kighoste, skoldkopper samt Mantoux-test for tuberkulose. Se anbefalinger for andre rejsemål her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe.

Se mere

Nogle rejsende

Risiko: Anbefales til rejsende, som har længere ophold i risikoområder i transmissionsperioden fra december til maj, men også kortere ophold ved udbrud eller ved meget udendørs aktivitet som camping og trekking.

Se mere

Risiko: Kan være et krav ved studieophold. Vaccinen beskytter mod en virus, som kan give alvorlig leverbetændelse.

Se mere

Risiko: Kan være et krav ved studieophold. Der findes vaccination mod meningitis ACWY og meningitis B. Sygdommene er sjældne, men alvorlige. Unge, der har tæt kontakt, kan have øget risiko.

Se mere

Risiko: Kan være et krav ved studieophold. Kighoste er sjældent alvorlig hos unge og voksne, men man kan blive påvirket af langvarig hoste eller smitte spædbørn, som kan få mere alvorlig sygdom.

Se mere

Risiko: Kan være et krav ved studieophold. De fleste danskere har haft sygdommen som børn.

Se mere

Test: Kan være et krav ved studieophold. Hudtest for “latent” (skjult) tuberkulose.

Se mere

Andre vacciner

Risiko: Kan overvejes i influenzasæson eller ved krav.

Se mere

Risiko: Kan overvejes ved særlig risiko eller ved krav.

Malaria og gul feber

Gul feber og malaria

Krav om gul feber certifikat

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Gælder også rejsende, der har været i transit i over 12 timer i en lufthavn i et land med gul feber. Der er ikke krav om bevis ved rejser direkte fra Europa.

Ingen risiko for malaria

Der findes ikke malaria i Australien.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Australien

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 2. september 2026, kilder: TravelHealthPro, CDC.

Difteri i Australien

Per 26. august 2026 er der registreret 539 bekræftede tilfælde af difteri i 2026. Flertallet er i Northern Territory (289) og Western Australia (227).

Anbefalinger for difteri

Tjek at vaccination mod difteri er ajour – vaccinen gives til voksne i kombination med stivkrampevaccine. Børn bliver vaccineret i børnevaccinationsprogrammet og bør som minimum have fået de to første børnevacciner ved 3 og 5 måneder inden udlandsrejse. Søg læge ved sår, halsbetændelse og feber.

Murray Valley-encefalitis i Australien

I 2026 er der rapporteret dødsfald af Murray Valley-encefalitis i Alice Springs og efter smitte i West Kimberley. Overvågning har påvist virusaktivitet i Kimberley og Pilbara.

Anbefalinger for Murray Valley-encefalitis

Særlig opmærksomhed på myggestikprofylakse i Kimberley, Pilbara og Northern Territory, især fra skumring til daggry. Der findes ingen vaccine.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Australien

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Australien.

Vand og mad

Hanevand er som regel sikkert at drikke. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.

Andre sygdomme

I busk og skov kan flåter overføre sygdomme. Brug spray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og tjek hud og tøj bagefter.

Klima og vejr

I nord er der risiko for tropiske cykloner fra november til april. Naturbrande kan forekomme hele året; i syd er risikoen typisk størst december til maj, i New South Wales og det sydlige Queensland september til februar. Kraftig regn kan give oversvømmelser, også i udtørrede flodlejer. Varmen i outback kan være ekstrem. Følg Bureau of Meteorology og lokale anvisninger.

Trafik og ulykker

Der er venstrekørsel. Uden for byerne er mange veje grus, og dyr på kørebanen er almindelige, især kænguruer ved solnedgang. Hav brændstof, vand og mad med i øde områder. Undgå kørsel i mørke uden for byerne. Svøm kun hvor der er livreddere; understrøm og rev kan være farlige. Tag advarselsskilte om hajer, krokodiller og gopler alvorligt.

Sikkerhed

Der er lomme- og tasketyveri og overfald i nattelivet i de større byer. I nattelivet bør du selv købe dine drikkevarer og holde dem under opsyn. Hold dig fra demonstrationer. Narkotika straffes hårdt. Det er forbudt at drikke alkohol på mange offentlige steder, herunder visse strande.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en rejseforsikring, der dækker dine behov. Sygehusvæsenet er velfungerende, men behandling uden forsikring er dyr, og i landområder kan det tage lang tid at få hjælp. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.

Danskerlisten og telefonnumre

Udenrigsministeriet anbefaler, at du er opmærksom ved rejser til hele Australien. Vi anbefaler, at du orienterer dig i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Australien og tilmelder dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Canberra. Gem de lokale alarmnumre: 000 (ambulance, brand og politi).

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Normalt ikke, udover at være ajourført med de almindelige børnevacciner. Herigennem vil de være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vacciner mod difteri-stivkrampe kan gives til gravide og ammende. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Book Tid

Priser

Find os

Kontakt

Rejsemål

Siden er sidst fagligt opdateret 2. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen