Vaccinationer Australien
Australien
Vacciner til Australien
Hvilke vacciner anbefales til Australien?
Vacciner kan komme på tale ved arbejds- eller studieophold
Ved rejser til Australien anbefales i reglen blot dækkende vaccination for difteri-stivkrampe. På Cape York Peninsula – i det nordøstlige Australien – og på øerne i Torres-strædet kan der være risiko for japansk hjernebetændelse hele året, med størst risiko fra december til maj. Ved arbejds- eller studieophold kan der være lokale krav fra high school eller college om gennemførte børnevaccinationer samt eventuelt vaccination mod hepatitis B, meningitis, kighoste, skoldkopper samt Mantoux-test for tuberkulose. Se anbefalinger for andre rejsemål her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Andre vacciner
Malaria og gul feber
Gul feber og malaria
Krav om gul feber certifikat
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Gælder også rejsende, der har været i transit i over 12 timer i en lufthavn i et land med gul feber. Der er ikke krav om bevis ved rejser direkte fra Europa.
Ingen risiko for malaria
Der findes ikke malaria i Australien.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Australien

Difteri i Australien
Per 26. august 2026 er der registreret 539 bekræftede tilfælde af difteri i 2026. Flertallet er i Northern Territory (289) og Western Australia (227).
Anbefalinger for difteri
Tjek at vaccination mod difteri er ajour – vaccinen gives til voksne i kombination med stivkrampevaccine. Børn bliver vaccineret i børnevaccinationsprogrammet og bør som minimum have fået de to første børnevacciner ved 3 og 5 måneder inden udlandsrejse. Søg læge ved sår, halsbetændelse og feber.
Murray Valley-encefalitis i Australien
I 2026 er der rapporteret dødsfald af Murray Valley-encefalitis i Alice Springs og efter smitte i West Kimberley. Overvågning har påvist virusaktivitet i Kimberley og Pilbara.
Anbefalinger for Murray Valley-encefalitis
Særlig opmærksomhed på myggestikprofylakse i Kimberley, Pilbara og Northern Territory, især fra skumring til daggry. Der findes ingen vaccine.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Australien
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Australien.
Vand og mad
Hanevand er som regel sikkert at drikke. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.
Andre sygdomme
I busk og skov kan flåter overføre sygdomme. Brug spray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og tjek hud og tøj bagefter.
Klima og vejr
I nord er der risiko for tropiske cykloner fra november til april. Naturbrande kan forekomme hele året; i syd er risikoen typisk størst december til maj, i New South Wales og det sydlige Queensland september til februar. Kraftig regn kan give oversvømmelser, også i udtørrede flodlejer. Varmen i outback kan være ekstrem. Følg Bureau of Meteorology og lokale anvisninger.
Trafik og ulykker
Der er venstrekørsel. Uden for byerne er mange veje grus, og dyr på kørebanen er almindelige, især kænguruer ved solnedgang. Hav brændstof, vand og mad med i øde områder. Undgå kørsel i mørke uden for byerne. Svøm kun hvor der er livreddere; understrøm og rev kan være farlige. Tag advarselsskilte om hajer, krokodiller og gopler alvorligt.
Sikkerhed
Der er lomme- og tasketyveri og overfald i nattelivet i de større byer. I nattelivet bør du selv købe dine drikkevarer og holde dem under opsyn. Hold dig fra demonstrationer. Narkotika straffes hårdt. Det er forbudt at drikke alkohol på mange offentlige steder, herunder visse strande.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en rejseforsikring, der dækker dine behov. Sygehusvæsenet er velfungerende, men behandling uden forsikring er dyr, og i landområder kan det tage lang tid at få hjælp. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet anbefaler, at du er opmærksom ved rejser til hele Australien. Vi anbefaler, at du orienterer dig i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Australien og tilmelder dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Canberra. Gem de lokale alarmnumre: 000 (ambulance, brand og politi).
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
