Vaccinationer Nepal
Nepal
Vacciner til Nepal
Hvilke vacciner anbefales til Nepal?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Nepal. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til Nepal
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Vaccination mod tyfus anbefales alle, som rejser i mere end 2 uger eller ved dårlige hygiejniske forhold. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Den myggeoverførte sygdom japansk hjernebetændelse findes i landområder fra juni til og med oktober, og vaccination bør overvejes her. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som forekommer i Nepal. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Ingen risiko i Nepal
Der findes ikke gul feber i Nepal, men Aedes-myggene, som også overfører dengue og chikungunya, kan i teorien overføre virus fra en smittet person, der har været i et risikoområde. Gul feber findes primært i Afrika og Sydamerika.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 9 måneder, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Dette inkluderer også rejsende, som har været i transit over 12 timer i et sådant land. Vaccination anbefales ikke ved direkte rejser til Nepal fra Europa.
Malaria Nepal
Er der malaria i Nepal?
Områder med risiko for malaria
Der er risiko for malaria i perioden fra marts til oktober i den mest vestlige del af landet og i landområder i Terai, der grænser op til Indien.
Forebyggelse af malaria
Malaria er en myggeoverført parasitsygdom, som man ikke kan vaccinere imod. Ved rejse til risikoområder i Nepal, anbefales det ikke at tage forebyggende malariapiller. Man bør altid beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin og sove under et imprægneret myggenet.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i Nepal

Oversvømmelser og jordskred
De nepalesiske myndigheder har 28. august 2026 varslet flere oversvømmelser og jordskred i Bagmati og Gandaki.
Anbefalinger
Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør. Vær særligt omhyggelig med mad og drikke, og undgå kontakt med oversvømmelsesvand.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i Nepal
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Nepal.
Vand og mad
Vær omhyggelig med mad og drikke. Vælg gennemstegt mad, og hold god håndhygiejne. Brug vand, du ved er sikkert.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.
Andre sygdomme
Rabies er udbredt hos hunde og vilde dyr. Hold afstand til dyr, også til flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge. Gå ikke videre, hvis du får hovedpine, kvalme eller udtalt træthed. Gå ned, hvis det bliver værre. Tag ikke alene på trekking. Brug anerkendte firmaer og guider.
Klima og vejr
Nepal ligger i et jordskælvsområde. Monsun fra juni til september kan give oversvømmelser og jordskred. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.
Trafik og ulykker
Der køres i venstre side. Trafikken i de store byer er tæt og kaotisk, og færdselsulykker er hyppige. Veje og køretøjer er ofte i dårlig stand. Offentlig bus og indenrigsfly i bjergene er forbundet med risiko. Brug kun autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester.
Sikkerhed
De fleste danskere har ingen problemer. Hold dig fra demonstrationer. Lomme- og tasketyveri sker i Kathmandu, også fra forbikørende motorcykler. I nattelivet: køb selv drikke, og hold dem under opsyn. Narkotika er strengt forbudt. Tag ikke billeder af militær og sikkerhedsmyndigheder.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering. Hvis du skal på trekking, så tjek at den dækker redning med helikopter. Offentlige hospitaler er af ringe standard uden for Kathmandu og Pokhara. Alvorlig sygdom kræver ofte evakuering. Akut ambulancehjælp er begrænset. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet anbefaler at være ekstra forsigtig i hele Nepal. Tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ingen ambassade i Nepal. Henvendelser går til Danmarks ambassade i New Delhi. Der er et honorært konsulat i Kathmandu. Du kan også se de britiske myndigheders rejseråd for Nepal. Lokalt alarmnummer for ambulance: 102. Politi: 100.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
