Vaccinationer Myanmar

Myanmar (Burma)

Vacciner til Myanmar

Hvilke vacciner anbefales til Myanmar?

Vaccination efter rejselængde og risiko

I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Myanmar. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe.

Se mere

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for hepatitis A.

Se mere

Nogle rejsende

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 1 måned.

Risiko: Anbefales til alle rejsende, som har risiko for kontakt med blod og kropsvæsker, herunder seksuel kontakt eller kontakt med nåle/kanyler. Børn med tæt kontakt til lokale børn og rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales vaccination uanset rejselængde.

Se mere

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 6 måneder.

Risiko: Anbefales til rejsende, som har risiko for dårlige hygiejniske forhold, især på længere rejser over 1 måned, herunder rygsæksrejsende, samt til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har længere ophold i landområder i transmissionsperioden fra maj til og med oktober, men også kortere ophold ved udbrud eller ved meget udendørs aktivitet som camping og trekking.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har særlig risiko for tæt kontakt til lokale dyr. Hvis man bliver bidt af et lokalt pattedyr på rejsen, skal man stadig hurtigst muligt søge læge mhp. opfølgende vaccinationer.

Se mere

Risiko: Der er risiko for malaria i nogle områder. Ved rejse til områder med høj risiko bør man tage forebyggende malariapiller eller medbringe en nødbehandlingskur samt beskytte sig mod myg.

Se nedenfor

Særlige forhold

Risiko: Anbefales til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue, især længere eller gentagne ophold. Hos ikke-tidligere smittede beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus og anbefales almindeligvis ikke.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, der skal til områder med aktuelt udbrud samt langtidsrejsende eller hyppigt rejsende til områder med kendt transmission af chikungunya.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende til områder med koleraudbrud eller meget dårlige hygiejniske forhold og sanitet. Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod almindelig rejsediarré og kan derfor overvejes til især rejsende med tarmsygdomme.

Se mere

Risiko: Bør overvejes til rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde, samt rejsende der har længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkning. Vaccinen kan særligt overvejes hos børn, mens effekten er tvivlsom hos voksne. Bemærk at vi ikke tilbyder vaccinen i klinikken.

Se mere

Særlig risiko

Risikoforhold og vacciner

Vaccination til Myanmar

Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Den myggeoverførte sygdom japansk hjernebetændelse findes i landområder fra maj til og med oktober, og vaccination bør overvejes her. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.

Andre vaccinationer

Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som forekommer i Myanmar. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod chikungunyafeber kan overvejes ved udbrud af sygdommen. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré. Endelig kan vaccination mod tuberkulose overvejes til børn ved især familiebesøg – bemærk at denne vaccine ikke tilbydes i klinikken.

Gul feber certifikat

Gul feber og indrejsekrav

Ingen risiko i Myanmar

Der findes ikke gul feber i Myanmar, men Aedes-myggene, som også overfører dengue og chikungunya, kan i teorien overføre virus fra en smittet person, der har været i et risikoområde. Gul feber findes primært i Afrika og Sydamerika.

Krav om bevis

Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 12 måneder, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Dette inkluderer også rejsende, som har været i transit over 12 timer i et sådant land. Vaccination anbefales ikke ved direkte rejser til Myanmar fra Europa.

Malaria Myanmar

Er der malaria i Myanmar?

Områder med risiko for malaria

I Myanmar er risikoen for malaria størst i den nordvestlige del af landet samt ved grænsen mod Thailand. Der er normalt ingen risiko i byområder. Se kort over malariaområder i Myanmar her.

Forebyggelse af malaria

Malaria er en myggeoverført parasitsygdom, som man ikke kan vaccinere imod. Man bør beskytte sig godt mod myggestik med langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin og sove under et imprægneret myggenet. Ved rejse til områder i Myanmar med høj risiko bør man tage forebyggende piller mod malaria eller medbringe en nødbehandlingskur. Har man feber under eller efter ophold i et malariaområde, skal man søge læge. Vi rådgiver gerne nærmere og hvis det er nødvendigt, kan vi i klinikken skrive recept på forebyggende malariapiller eller en nødbehandlingskur.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Myanmar

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 1. september 2026.

Ingen aktuelle rapporterede udbrud

Per 1. september 2026 ingen rapporterede udbrud.

Anbefalinger

Standardanbefalinger, som beskrevet her på siden, er gældende.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Myanmar

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Myanmar.

Vand og mad

Vær omhyggelig med mad og drikke. Vælg gennemstegt mad, og hold god håndhygiejne. Brug vand, du ved er sikkert.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, vælg langt tøj, og sov under imprægneret myggenet.

Andre sygdomme

Rabies er udbredt. Hold afstand til hunde og andre pattedyr, også til flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Behandling efter bid kan være begrænset. Undgå badning, svømning og vadning i ferskvand – der er risiko for schistosomiasis (sneglefeber, bilharzia). I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge. Gå ikke videre, hvis du får hovedpine, kvalme eller udtalt træthed. Gå ned, hvis det bliver værre. Der er risiko for zikavirus – gravide bør udskyde ikke-nødvendige rejser. Læs mere på vores side om gravide.

Klima og vejr

Myanmar ligger i et jordskælvsområde. Regntiden fra maj til november kan give oversvømmelser, jordskred og cykloner. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.

Trafik og ulykker

Trafikken i de store byer er tæt og kaotisk, og færdselsulykker er hyppige. Veje og køretøjer er ofte i dårlig stand. Der er højrekørsel, men mange biler er bygget til venstrekørsel. Offentlig transport, færge og indenrigsfly er forbundet med risiko. Brug kun autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester.

Sikkerhed

Der er væbnede konflikter og bombardementer. Vilkårlig tilbageholdelse kan ske, også af udlændinge. Hold dig fra demonstrationer og militære anlæg. Tag ikke billeder af militær og politi. Der er landminer, især i grænseområder. Forlad ikke etablerede veje og stier. Narkotika er strengt forbudt og kan straffes med dødsstraf. VPN er ulovligt. Myanmar anerkender ikke dobbelt statsborgerskab. Dansk-myanmarske statsborgere betragtes som myanmarske, og ambassaden har begrænsede muligheder for at hjælpe. Pengeautomater fungerer ikke. Medbring kontanter.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse, inklusive evakuering, og tjek at den udtrykkeligt gælder for Myanmar. Sundhedsforsikring er obligatorisk ved indrejse. Offentlige hospitaler er af ekstremt ringe standard. Alvorlig sygdom kræver evakuering ud af landet. Akut ambulancehjælp er yderst begrænset. Der kræves ofte kontant forskud. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage. Der sælges falsk medicin.

Danskerlisten og telefonnumre

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Myanmar. Tilmeld dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Yangon, men muligheden for hjælp er begrænset i det meste af landet. Lokalt alarmnummer for ambulance: 192. Politi: 199. Se også de britiske myndigheders rejseråd for Myanmar.

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Ja, børn følger generelt de samme anbefalinger som voksne, men der kan være forskel på, hvilken alder en vaccine kan benyttes fra. Børn anbefales at være opdaterede med det danske børnevaccinationsprogram og herigennem vil de også være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vacciner mod difteri-stivkrampe og hepatitis A kan i reglen gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Siden er sidst fagligt opdateret 2. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen