Vaccinationer Spanien

Spanien

Vacciner til Spanien

Hvilke vacciner anbefales til Spanien?

Vaccination efter rejselængde og risiko

Ved rejser til Spanien anbefales i reglen blot dækkende vaccination for difteri-stivkrampe. På vores øvrige sider kan du se anbefalinger for andre rejsemål, læse mere om de enkelte vacciner og booke tid her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe.

Se mere

Særlige forhold

Risiko: Kan teoretisk forekomme, typisk sporadisk i udbrud. Anbefales til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue, især længere eller gentagne ophold. Hos ikke-tidligere smittede beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus og anbefales almindeligvis ikke.

Se mere

Risiko: Kan teoretisk forekomme, typisk sporadisk i udbrud. Anbefales til rejsende, der skal til områder med aktuelt udbrud samt langtidsrejsende eller hyppigt rejsende til områder med kendt transmission af chikungunya.

Se mere

sygdomme som overføres med myg

Myggeoverførte sygdomme

Gul feber og malaria

Gul feber findes ikke i Spanien og der er ikke krav om vaccination. Der er ikke risiko for malaria i Spanien.

Dengue og chikungunya

Man kan blive vaccineret mod denguefeber og chikungunyafeber, der er myggeoverførte virussygdomme som sporadisk eller teoretisk kan forekomme i Spanien. Begge vacciner kan overvejes ved tilfælde af udbrud.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Spanien

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 3. september 2026, kilder: TravelHealthPro.

West Nile-virus i Spanien

Per 13. august 2026 er der rapporteret 42 lokalt smittede tilfælde af West Nile-virus i to områder. Virus cirkulerer blandt fugle og spredes til mennesker via Culex-myg. De fleste bliver ikke syge, men infektionen kan give feber og i sjældne tilfælde hjernebetændelse.

Anbefalinger for West Nile-virus

Særlig opmærksomhed på myggestikprofylakse, især fra skumring til daggry. Culex-myggen kan stikke om natten, men også på en gråvejrsdag. Der findes ingen vaccine. Søg læge ved feber, hovedpine eller neurologiske symptomer under eller efter opholdet.

Krim-Congo hæmorragisk feber i Spanien

Per 13. august 2026 er der rapporteret et lokalt smittet tilfælde af Krim-Congo hæmorragisk feber i Salamanca. Det er det fjerde tilfælde i Spanien i 2026.

Anbefalinger for Krim-Congo hæmorragisk feber

Særlig opmærksomhed på flåtbidprofylakse, især i land- og skovområder. Brug spray med DEET eller icaridin på huden, vælg langt tøj, gerne permethrin-imprægneret, tjek hud og tøj bagefter, og fjern flåter hurtigt. Hos børn kan flåter ofte sidde på hals, nakke eller bag ørerne – tjek grundigt. Undgå kontakt med syge husdyr. Søg læge ved feber efter flåtbid.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Spanien

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Spanien.

Vand og mad

Hanevand er som regel sikkert at drikke. Spis kun nyligt gennemstegt eller kogt mad, og vær påpasselig med rå salater og anden utilberedt mad.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.

Andre sygdomme

Undgå kontakt med flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. I bjerge over ca. 2.500 m kan der opstå højdesyge. I skov og krat kan flåter overføre sygdomme. Tjek hud og tøj bagefter.

Klima og vejr

Der er risiko for ekstrem hede om sommeren. Naturbrandesæsonen er typisk juli til midt i oktober; veje kan være lukkede, og luftkvaliteten kan være påvirket. Om foråret og efteråret kan der komme oversvømmelser efter skybrud, især øst og syd. Der kan komme jordskælv, og på De Kanariske Øer også vulkanaktivitet. Følg lokale varsler, også på mobilen.

Trafik og ulykker

Vær opmærksom i trafikken. Den kan være tæt og kaotisk i og omkring de større byer. Lejede biler bliver ofte brudt op. Lad ikke værdier ligge synligt. Brug kun autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester. Ved kysten kan der være understrøm; svøm kun hvor det er tilladt, og følg flag og skilte.

Sikkerhed

Der forekommer lomme-, taske- og tricktyveri, især i storbyerne og hvor der er mange mennesker. Der kan ske røveri og overfald. I nattelivet bør du selv købe dine drikkevarer og holde dem under opsyn. Hold dig fra demonstrationer. Terrortruslen vurderes som høj. Narkotika er strengt forbudt. Tag ikke billeder af sikkerhedsmyndigheder og militære anlæg.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en rejseforsikring, der dækker dine behov. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.

Danskerlisten og telefonnumre

Udenrigsministeriet anbefaler, at du er opmærksom ved rejser til hele Spanien. Vi anbefaler, at du orienterer dig i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Spanien og tilmelder dig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Madrid. Gem det lokale alarmnummer 112 (ambulance, brand og politi).

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Børn følger generelt de samme anbefalinger som voksne, men der kan være forskel på, hvilken alder en vaccine kan benyttes fra. Børn anbefales at være opdaterede med det danske børnevaccinationsprogram og herigennem vil de også være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vacciner mod difteri-stivkrampe og hepatitis A kan i reglen gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Siden er sidst fagligt opdateret 3. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen