Vaccinationer Japan

Japan

Vacciner til Japan

Hvilke vacciner anbefales til Japan?

Vaccination efter rejselængde og risiko

I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til Japan. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.

Alle rejsende

Rejselængde: Alle rejsende bør dækkes for difteri og stivkrampe. 

Se mere

Nogle rejsende

Rejselængde: Anbefales til alle rejsende, som rejser i over 1 måned.

Risiko: Anbefales til alle rejsende, som har risiko for kontakt med blod og kropsvæsker, herunder seksuel kontakt eller kontakt med nåle/kanyler, børn med tæt kontakt til lokale, samt rejsende på familiebesøg i hjemland uanset rejselængde.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende, som har længere ophold i landområder i transmissionsperioden fra juni til og med oktober, men også kortere ophold ved udbrud eller ved meget udendørs aktivitet som camping og trekking.

Se mere

Særlige forhold

Risiko: Anbefales til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber og som skal opholde sig i områder med kendt høj forekomst af dengue, især længere eller gentagne ophold. Hos ikke-tidligere smittede beskytter vaccinen kun mod to af de fire typer af denguevirus og anbefales almindeligvis ikke.

Se mere

Risiko: Anbefales til rejsende til områder med koleraudbrud eller meget dårlige hygiejniske forhold og sanitet. Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod almindelig rejsediarré og kan derfor overvejes til især rejsende med tarmsygdomme.

Se mere

Særlig risiko

Risikoforhold og vacciner

Vaccination til Japan

Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Den myggeoverførte sygdom japansk hjernebetændelse findes i landområder fra juni til og med oktober, og vaccination bør overvejes her. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis B.

Andre vaccinationer

Man kan blive vaccineret mod denguefeber, der er en myggeoverført virussygdom. Risikoen i Japan vil normalt være meget lille, men der kan være en risiko for lokale udbrud i sommerperioden. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré.

Gul feber certifikat

Gul feber og indrejsekrav

Ingen risiko i Japan

Der findes ikke gul feber i Japan.

Ikke krav om bevis

Der er ikke krav om vaccination mod gul feber og certifikat.

Malaria Japan

Er der malaria i Japan?

Områder med risiko for malaria

Der er ikke risiko for malaria i Japan.

Forebyggelse af malaria

Der er ikke risiko for malaria i Japan, men man bør altid beskytte sig godt mod myggestik, da der kan forekomme andre myggeoverførte sygdomme som f.eks. japansk hjernebetændelse. For at beskytte sig mod myggestik, er det vigtigt at anvende langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin.

Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler

Advarsler og udbrud i Japan

Logo for etprik.dk - men i varm, rød udbrudsfarve.
– udbrudsdata senest opdateret 2. september 2026, kilder: TravelHealthPro, JIHS, ECDC.

Mæslinger i Japan

Japan har i 2026 haft en markant stigning i mæslinger. Japansk overvågning har 550 anmeldte tilfælde i uge 1–34, heraf 266 i Tokyo. Stigningen toppede i april og er siden faldet til 0–1 tilfælde om ugen. Mæslinger smitter luftbårent, også i byer og på offentlig transport.

Anbefalinger

De fleste – men ikke alle – i Danmark er vaccineret mod mæslinger eller har haft sygdommen som barn. Ved manglende immunitet anbefaler vi at få en MFR-vaccine inden afrejse, helst mindst 14 dage inden afrejse og ellers så snart som muligt. Hos børn, der endnu ikke er vaccineret i børnevaccinationsprogrammet, kan vaccinen efter lægelig vurdering gives fra 9-måneders-alderen – i særlige tilfælde fra 6 måneder. Barnet skal i de tilfælde stadig vaccineres som normalt i programmet, dvs. ved 15 måneder og 4 år.

Rejseråd og andre risici

Andre risici og råd til rejsen

Forhold at være opmærksom på i Japan

Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til Japan.

Vand og mad

Hygiejnen i restauranter og butikker er høj. Undgå upasteuriseret mælk og mejeriprodukter, især i landområder.

Myg

Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.

Andre sygdomme

Ved vandring i skov, parker og bjerge på Hokkaido, Honshu og Kyushu kan der være flåter – De kan overføre borrelia. Brug langt tøj, tjek hud og tøj bagefter, og fjern flåter hurtigt. Undgå kontakt med flagermus. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud. Ved bestigning af Fuji – 3.776 m – kan der opstå højdesyge. Gå ikke videre, hvis du får hovedpine, kvalme eller udtalt træthed. Gå ned, hvis det bliver værre.

Klima og vejr

Japan rammes af jordskælv, og kystområder kan få tsunami. Tyfoner forekommer fra maj til oktober. Juli og august kan være ekstremt varme. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør. Hold dig væk fra kysten ved tsunamivarsel, og søg højere terræn. Via Japan Tourism Agency kan du downloade en varslingsapp.

Trafik og ulykker

Der køres i venstre side. Offentlig transport er velfungerende. Ved cykel, knallert eller lejet bil: kør forsigtigt, og brug hjelm. Færdselsulykker sker også her. Brug kun autoriserede tjenester.

Sikkerhed

Japan er generelt et trygt rejsemål. I nattelivet i storbyerne: køb selv drikke, og hold dem under opsyn. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt. I nærheden af Fukushima Dai-ichi: tjek aktuelle adgangsforhold hos lokale myndigheder.

Forsikring og rejseapotek

Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse. Sygehusvæsenet er velfungerende, men behandling er meget dyr. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage.

Danskerlisten og telefonnumre

Udenrigsministeriet opfordrer til at være opmærksom i hele Japan. Vi anbefaler at man orienterer sig i Udenrigsministeriets rejsevejledning for Japan og tilmelder sig Danskerlisten. Danmark har ambassade i Tokyo, se kontaktoplysninger. Gem de lokale alarmnumre 119 (ambulance og brand) samt 110 (politi).

FAQ

Spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål

Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.

Ja, børn følger generelt de samme anbefalinger som voksne, men der kan være forskel på, hvilken alder en vaccine kan benyttes fra. Børn anbefales at være opdaterede med det danske børnevaccinationsprogram og herigennem vil de også være dækkede for difteri-stivkrampe indtil 15-årsalderen. Du kan læse mere om vaccination af børn her.

Vaccinen mod difteri-stivkrampe kan i reglen gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Nogle vacciner frarådes under graviditet (og amning), hvorfor behovet for vaccination altid bør vurderes individuelt. Du kan læse mere om vaccination af gravide her.

Vores priser er per injektion. Vi tager højde for eventuelle tidligere vaccinationer. Vi tager ikke noget for at tale med dig, dvs. vi har intet konsultationsgebyr eller -honorar. Sygeforsikring “danmark” yder tilskud på op til 75% af vaccinationerne for medlemmer og vi indberetter automatisk. Du kan se vores priser her.

Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Tidligere vaccinationer givet i Danmark er siden 15. november 2015 registreret i Det Danske Vaccinationsregister, hvor de kan slås op. Hvis du har et vaccinationskort fra tidligere så medbring det til din tid. Du kan booke tid online her.

Vaccinerne er meget sikre og velafprøvede. Almindelige bivirkninger er let ømhed eller rødme og hævelse på vaccinationsstedet samt træthed eller let feber i 1-2 dage. Alvorlige reaktioner, som f.eks. alvorlig allergi, er meget sjældne. Du kan læse mere om de enkelte vacciner her.

Ja, vi er lagerførende på alle gængse vacciner. Når du kommer ind, taler vi sammen og finder ud af hvad der er behov for, hvorefter du kan blive vaccineret med det samme. I sjældne tilfælde kan der dog være faglige årsager til at udskyde vaccination. Hvis en vaccine mod forventning skulle være i restordre, vil det fremgå af vores prisoversigt.

Vi anbefaler som tommelfingerregel en tid senest 5-6 uger før afrejse. Dette gør det muligt at blive vaccineret to gange med 1 måned imellem, såfremt vaccinationsforløbet kræver det. Er der kortere tid til din afrejse, så book blot en tid hurtigst muligt. Du kan booke tid online her.

Ja, vi har normalt åbent i weekenden. Vi har ingen ekstragebyrer, dvs. intet weekendgebyr eller konsultationshonorar. Du kan booke tid online her.

Book tid online

Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.

Siden er sidst fagligt opdateret 2. september 2026 af læge, ph.d. Mathias Kirstein Ibsen