Vaccinationer Forenede Arabiske Emirater
Forenede Arabiske Emirater
Vacciner til de Forenede Arabiske Emirater
Hvilke vacciner anbefales til De Forenede Arabiske Emirater?
Vaccination efter rejselængde og risiko
I oversigten nedenfor kan du se vejledende anbefalinger for vaccination til De Forenede Arabiske Emirater. På vores øvrige sider kan du læse mere om de enkelte vacciner eller finde anbefalinger for andre rejsemål i Asien. Vi anbefaler om muligt en tid senest 5-6 uger før afrejse for størst fleksibilitet, men kan det ikke nås, så bestil blot en tid snarest muligt. Du kan booke tid her.
Alle rejsende
Nogle rejsende
Særlige forhold
Særlig risiko
Risikoforhold og vacciner
Vaccination til De Forenede Arabiske Emirater
Man bør altid sikre sig dækning for difteri-stivkrampe og hepatitis A. Ved længere rejser, mulig seksuel kontakt med lokale eller mulig kontakt med blod anbefales også vaccination mod hepatitis B. Vaccination mod tyfus kommer på tale ved dårlige hygiejniske forhold. Vaccination mod rabies anbefales ved tæt kontakt til lokale dyr. Rejsende på familiebesøg i hjemland anbefales, uanset rejselængde, som minimum dækning for difteri-stivkrampe, hepatitis A og B samt tyfus.
Andre vaccinationer
Man kan blive vaccineret mod denguefeber, der er en myggeoverført virussygdom, som kan forekomme i De Forenede Arabiske Emirater. Vaccination mod denguefeber anbefales primært til rejsende, der tidligere har været smittet med denguefeber. Vaccination mod kolera kan komme på tale ved udbrud eller som delvis beskyttelse mod rejsediarré.
Gul feber certifikat
Gul feber og indrejsekrav
Ingen risiko i De Forenede Arabiske Emirater
Der findes ikke gul feber i De Forenede Arabiske Emirater, men Aedes-myggene, som også overfører dengue og chikungunya, kan i teorien overføre virus fra en smittet person, der har været i et risikoområde. Gul feber findes primært i Afrika og Sydamerika.
Krav om bevis
Der er krav om vaccination mod gul feber og certifikat for alle rejsende over 9 måneder, der ankommer fra lande med risiko for gul feber. Dette inkluderer også rejsende, som har været i transit over 12 timer i et sådant land. Vaccination anbefales ikke ved direkte rejser til De Forenede Arabiske Emirater fra Europa.
Malaria De Forenede Arabiske Emirater
Er der malaria i De Forenede Arabiske Emirater?
Områder med risiko for malaria
Der er ingen risiko for malaria i De Forenede Arabiske Emirater.
Forebyggelse af malaria
Der er ikke risiko for malaria i De Forenede Arabiske Emirater, men man bør altid beskytte sig godt mod myggestik, da der kan forekomme andre myggeoverførte sygdomme som denguefeber. For at beskytte sig mod myggestik, er det vigtigt at anvende langærmet tøj, myggespray med DEET eller icaridin.
Aktuelle sygdomsudbrud og sundhedsadvarsler
Advarsler og udbrud i De Forenede Arabiske Emirater

Ingen aktuelle rapporterede udbrud
Per 1. september 2026 ingen rapporterede udbrud.
Anbefalinger
Standardanbefalinger, som beskrevet her på siden, er gældende.
Rejseråd og andre risici
Andre risici og råd til rejsen
Forhold at være opmærksom på i De Forenede Arabiske Emirater
Herunder kan du læse om andre forhold, det er værd at være opmærksom på ved rejse til De Forenede Arabiske Emirater.
Vand og mad
Pas på personlig, mad- og vandhygiejne, især uden for de store byer. Undgå rå kamelmælk og andre rå mælkeprodukter.
Myg
Myg kan overføre sygdomme, også om dagen. Brug myggespray med DEET eller icaridin, og vælg langt tøj.
Andre sygdomme
MERS-CoV er rapporteret i landet. Undgå kontakt med dromedarer (enpuklede kameler), og undgå rå kamelmælk og kamelprodukter. Rabies er ikke rapporteret i husdyr, men undgå vilde dyr. Søg læge ved bid eller krads, også selvom såret ser trivielt ud.
Klima og vejr
Temperaturen kan blive ekstremt høj. Drik væske, søg skygge og aircondition, og undgå anstrengelse midt på dagen. Der er risiko for stormflod fra december til maj. Følg lokale myndigheder, dit hotel og rejsearrangør.
Trafik og ulykker
Trafikken i de store byer er tæt, hastigheden kan være høj, og færdselsulykker er hyppige. Der er nultolerance for alkohol i trafikken. Uenigheder med andre bilister kan føre til politianmeldelse og udrejseforbud – vær rolig og konstruktiv. Brug kun autoriserede taxaer eller velkendte kørselstjenester.
Sikkerhed
Hold dig på afstand af militære anlæg. Hold dig opdateret, da regionale spændinger kan ændre sig hurtigt og ramme flytrafikken. Narkotika er strengt forbudt og straffes hårdt, også hvis du tester positiv ved indrejse. Alkohol må kun drikkes på hoteller, restauranter og barer med alkoholbevilling. I emiratet Sharjah er alkohol forbudt alle steder, også i private hjem. Beruset adfærd er strafbart. Det er forbudt at købe og drikke alkohol, hvis du er under 21 år. I nattelivet: køb selv drikke, og hold dem under opsyn. Der gælder strenge regler for indførsel af medicin.
Forsikring og rejseapotek
Tegn en dækkende rejseforsikring før afrejse. Sygehusvæsenet i de store byer er velfungerende, men behandling er dyr, og du kan blive mødt med krav om betaling. Medbring eget rejseapotek samt fast medicin i original emballage, og tjek reglerne for indførsel inden afrejse.
Danskerlisten og telefonnumre
Udenrigsministeriet anbefaler at være ekstra forsigtig i hele De Forenede Arabiske Emirater. Se Udenrigsministeriets rejsevejledning, og tilmeld dig Danskerlisten. Al konsulær bistand ydes af det danske generalkonsulat i Dubai. Lokalt alarmnummer for ambulance: 998. Politi: 999.
FAQ
Spørgsmål og svar
Hyppige spørgsmål
Herunder finder du hyppigt stillede spørgsmål og svar. Du er altid velkommen til at booke tid online, se vores priser eller kontakte os.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
