Forside › Vaccination › TBE
TBE-vaccine
TBE – flåtbåren hjernebetændelse – er en alvorlig virusinfektion i hjerne og rygmarv, der smitter via bid fra inficerede skovflåter. Grundvaccinationen er tre doser, og vaccinen beskytter herefter i 3 år. Ved fortsat behov gives første booster efter de 3 år og derefter boostes hvert 3.-5. år afhængigt af alder og vaccine.
510 DKK per dosis · Ingen gebyrer

Kort fortalt
Hvordan gives TBE-vaccine?
Hvem bør vaccineres?
Vaccination mod TBE kan overvejes, hvis du bor, arbejder eller jævnligt færdes uden for stier i skov og krat i et kendt TBE-risikoområde, f.eks. i Skandinavien, Baltikum eller Centraleuropa. Grundvaccinationen er tre doser: 2. dosis 1-3 måneder efter 1. dosis og 3. dosis 5-12 måneder efter 2. dosis (9-12 måneder for den ene vaccine). Vaccinen beskytter i 3 år efter 3 doser. Ved fortsat behov gives første booster efter 3 år og derefter booster hvert 3.-5. år afhængigt af alder og vaccine. Start om muligt i vintermånederne, så du har fået 2 doser, før flåtsæsonen begynder. Har du travlt, kan 2. dosis gives allerede 2 uger efter den første.
Pris på TBE-vaccine
TBE-vaccine
510 DKK / 490 DKK
Konsultation
0 DKK
Tilskud fra Sygeforsikring “danmark”: 50% (75% under 26 år).
Book tid · Se hele prislisten
OM SYGDOMMEN
Hvad er TBE?
Sygdom, udbredelse og smitte
TBE skyldes en virus, som kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter i skov og græsklædte områder, eller sjældnere via upasteuriserede mælkeprodukter. TBE-virus kan overføres hurtigt fra flåten; helt ned til minutter fra flåten bider. Hos dem der bliver syge, ses sygdommen oftest i to faser – først kommer en fase med dages influenzalignende symptomer. Efter en symptomfri periode kan der udvikles feber, hovedpine, kramper, lammelser og påvirkning af bevidstheden. Omkring en tredjedel af patienter kan få langvarige følger, herunder lammelser, høretab, hukommelsesbesvær og indlæringsvanskeligheder.
Forebyggelse og behandling
TBE kan forebygges med vaccination og ved at mindske risikoen for flåtbid. Risikoen kan reduceres ved at bruge støvler og lange bukser og anvende myggespraymidler (DEET og icaridin) med effekt mod flåter. Der findes ingen specifik behandling mod TBE-virusinfektion. Behandlingen er derfor understøttende. Dødeligheden er omkring 1–2%. Bemærk at TBE-vaccinen ikke beskytter mod borrelia, som skyldes en bakterie, der også overføres ved flåtbid.
BØRN OG GRAVIDE
TBE-vaccine til børn og gravide
Børn og TBE-vaccine
Begge TBE-vacciner kan gives fra 1 år. Børn får en børnedosis hver gang og programmet med 3 doser er det samme som for voksne.
Gravide, ammende og TBE-vaccine
TBE-vaccinen er en ikke-levende vaccine. Vaccinen kan gives til gravide og ammende, hvis der er en reel smitterisiko. Vi kan rådgive nærmere herom i klinikken.
Risikoområder
Hvor er der risiko for TBE?
Kortet er udarbejdet af Et Prik og er vejledende ud fra områder med kendt risiko for TBE.
Områder med risiko
I Danmark er de kendte risikoområder Bornholm, Tisvilde Hegn og omegn i Halsnæs og Gribskov kommuner samt Tokkekøb Hegn i Allerød kommune. På baggrund af tilfælde siden 2021 i de nordsjællandske skovområder vurderer Statens Serum Institut, at der kan være et eller flere afgrænsede risikoområder i Fredensborg, Furesø, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. Der er desuden mulige risikoområder – sporadiske tilfælde – i Egedal, Faxe, Guldborgsund (Marielyst), Odsherred, Randers, Vordingborg og Aalborg kommune (Hals). En stor og stigende del af de danske tilfælde er smittet i Sverige eller Norge. Der er risiko for TBE i Sverige i kommuner i 16 län, bl.a. Skåne, Halland, Stockholm og Uppsala. TBE i Norge findes især ved Oslofjorden og langs kysten mod sydspidsen. TBE findes også i Baltikum og Centraleuropa, f.eks. i Estland, og i visse dele af Tyskland og Østrig.
Praktisk
Sådan foregår det
Her kan du se, hvordan vaccinationen foregår, fra du booker tid, til du er vaccineret. Har du flere spørgsmål, kan du finde svar i vores generelle FAQ.
1
Book tid online
Vi har fleksible åbningstider: både dag, aften og weekend. Vi har ingen gebyrer. Du kan booke tid her.
2
Tidligere vacciner
Hvis du tidligere er vaccineret tager vi højde for dette. Vi kan slå det op i Det Danske Vaccinationsregister.
3
Vaccination
Vi taler om dit rejsemål, dine aktiviteter og tidligere vaccinationer, og som regel kan du blive vaccineret med det samme.
4
Næste doser
Vi planlægger opfølgning og booker sammen en ny tid til næste doser, eller du gør det selv på vores hjemmeside.
Hyppige spørgsmål og svar til TBE-vaccine
Spørgsmål og svar
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om TBE-vaccinen. Du kan se mere om andre vacciner her samt se anbefalinger for rejsemål her.
Book tid online
Klinik på Østerbro, lige ved Lille Triangel.
Fleksible åbningstider. Også weekend.
Venlige, professionelle og prisstærke.
